Plads i Middelfart bymidte fyldt af mennesker, der drikker fadøl og hygger sig til et offentligt arrangement.

Ferieoplevelser – hver dag

Ferieoplevelser – hver dag

Er du til aktive oplevelser med fuld fart eller nyder du fordybelsen på museer? I Middelfart bestemmer du selv, hvor ‘ferien’ går hen – for vi har det hele. Hver dag, året rundt.

Kulturlivet blomstrer med festivaler og arrangementer for enhver smag – og over hele kommunen. På Clay kan du opleve keramik i verdensklasse og på Danmarks flotteste bibliotek kan du opleve bøgernes magi og kulturoplevelser for alle. 

Er du til jazz, klassisk musik eller pop/rock om sommeren, så kan du vælge en af de mange musikfestivaler. Og savner du musikken i den mørke vintertid, så er Strib Vinterfestival den eneste af sin art i landet.

Bliv en del af vores fællesskab

Foreningernes fællesskaber tilbyder børn, unge og voksne muligheder for enhver smag. I alle kommunens lokalsamfund kan du nyde fællesskaber sammen med skolekammeraten og naboen. Den stærke frivillighedskultur gør de mange tilbud mulige – og er du til særlige sportsgrene findes det også – hvad enten det er dykning, minigolf, skating, amerikansk fodbold, speedway eller volleyball på højt niveau.

Et rundt billede med forskellige keramiske kunstværker udstillet på kunstmuseet Clay.

Lad nysgerrigheden lede dig gennem en verden af betagende naturskønhed, kulturelle oplevelser og en varm lokal atmosfære. Her bliver det ukendte til eventyr, og hvert hjørne af vores kommune gemmer på en unik historie.

Småt er godt

Middelfarts små brostensgader er fyldt med originaler på hylderne og bag diskene. Her ser man keramikeren, blomsterbinderen, kunstneren, slagteren og butiksindehaveren i øjnene og kommer hjem med originale produkter og oplevelser. Samtidig er her et varieret og innovativt cafe- og restaurantmiljø med alt fra brunsviger til burritos.

Gå på opdagelse blandt events og aktiviteter

Bæredygtighed

Klimafolkemødet i Middelfart er en årlig tilbagevendende begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen og er klimakampens største arena for videndeling. Der skabes inspiration ved at forbinde folk, give plads til det nye, tage de faglige debatter og vise de videnbaserede eksempler. Hvert år i uge 35.
Læs mere om Klimafolkemødet
Portræt af bosætningskonsulent i Middelfart og en taleboble, hvor der står Tænk hvis du boede her.

Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen

2240 0049
annemarie.klausen@middelfart.dk

Forsiden til folderen 'Velkommen ved vandkanten' på en grøn baggrund.

Læs velkomstfolder

Overvejer du at flytte til Middelfart? Er du nysgerrig på, hvad vi kan tilbyde dig?

En bassist og en guitarist står og spiller musik i det åbne byrum i Middelfart bymidte.

DET SKER

Se hvilke oplevelser og events du kan opleve på tværs af Middelfart Kommune på eventsimiddelfart.dk

Strib fyr set med solnedgang i baggrunden.

Steder du skal holde øje med

Grafisk stregtegning af lillebæltsbroen

Udforsk det ukendte, oplev det uforglemmelige. Middelfart Kommune er ikke blot et sted på kortet, det er en perle af mangfoldighed og overraskelser, der venter lige om hjørnet.

CASE: Hverdag med sammenhæng

Jeg var ikke klar over, at jeg ville ende i Middelfart efter endt uddannelse, før der viste sig en god mulighed med job og en meget velegnet bolig. Det var fin timing for den lille familie.

Jeg startede nyt job, mens min kone gjorde sin uddannelse færdig og bagefter skulle hun på barsel. Vi kunne ikke vide, hvor hun ville få arbejde – men vi kunne være ret sikre på, at det ville blive inden for køreafstand af Middelfart. I dag arbejder hun hos Energinet i Fredericia, så det er vi rigtig glade for.

Middelfart har en god størrelse, der mangler ikke noget og vi behøver ikke køre til alting. Vi bor i ø-kvarteret, som er midt i det hele. Vi er stadig i gang med at opdage byen og mulighederne – også i forhold til sociale fællesskaber. Jeg er særligt glad for at tage min kone Line og lille Peter en tur til vandet, til stranden eller marinaen.
Vi er sikre på, at vi skal blive gamle i Middelfart, så sommetider prøver vi at lokke familie og venner til også at flytte til byen.

Mads Kaa Schou Nielsen, CSCO i Dinex

Et ungt par sidder på et tæppe i en park eller have med deres babydreng.
Portræt af bosætningskonsulent i Middelfart og en taleboble, hvor der står Tænk hvis du boede her.

Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen

2240 0049
annemarie.klausen@middelfart.dk

Vi beskytter dine personlige oplysninger

Vi benytter kun funktions-cookies på denne hjemmeside. Det betyder, at vi kun indsamler påkrævede diagnosticeringsdata for at holde hjemmesiden sikker og opdateret. Dette omfatter ikke nogen personlige oplysninger. Vi anonymiserer al data fra dit besøg, og vi deler ikke på tværs af nettet.